Børsmeddelelse nr. 04.2018. Hovedtal for 2017

Bestyrelsen for SmallCap Danmark A/S har d.d. behandlet en foreløbig opgørelse af selskabets resultat for 2017, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Årets resultat før og efter skat blev på 13 mio. kr. Det svarer til en egenkapital­forrentning før og efter skat på 4,1%.
  • Selskabets egenkapital udgjorde ultimo 2017 312 mio. kr. svarende til en indre værdi på 82,9 kr. pr. aktie.
  • Selskabet har i 2017 udbetalt i alt 22 mio. kr. til aktionærerne i en kombination af udbytte (13 mio. kr.) og to aktietilbagekøbsprogrammer efter ”safe harbour” metoden (samlet 9 mio. kr.).
  • Aktionærerne modtog i 2017 et ordinært udbytte på 3,5 kr. pr. aktie svarende til et samlet direkte afkast på 5,0% i forhold til børskursen ultimo 2016. Børskursen på selskabets aktier steg i 2017 herudover med 6,4%.
  • Bestyrelsen vil til selskabets ordinære generalforsamling d. 19. april 2018 indstille et udbytte for regn­skabs­året 2017 på 4,0 kr. pr. aktie. Det svarer til et direkte afkast på 5,4% i forhold til børskursen ultimo 2017 på 74,5 kr. pr. aktie.
  • Bestyrelsen iværksatte d. 2. januar 2018 et nyt aktietilbagekøbsprogram efter ”Safe Harbour” metoden med en ramme på 15 mio. kr. og en løbetid på op til 6 måneder.
  • Selskabets resultat for 2018 er meget afhængigt af udviklingen i de store investeringer i Egetæpper, Rias og Investeringsforeningen SmallCap Danmark. SmallCap Danmark A/S vurderer, at udviklingen i aktiemarkedet generelt vil være positiv i 2018, men man må dog forvente periodiske udsving hen over året.    

Tallene er ikke reviderede og der tages forbehold for endelig opgørelse.

Årsrapporten for 2017 forventes offentliggjort d. 6. marts 2018.

Med venlig hilsenSmallCap Danmark A/S

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/204983dc-d408-441f-9c23-6d789723c34c

Small Cap Danmark A/s (LSE:0FXT)
Historical Stock Chart
From Aug 2024 to Sep 2024 Click Here for more Small Cap Danmark A/s Charts.
Small Cap Danmark A/s (LSE:0FXT)
Historical Stock Chart
From Sep 2023 to Sep 2024 Click Here for more Small Cap Danmark A/s Charts.