Newcap Holding A/S -- Periodemeddelelse 3. Kvartal 2021
November 25 2021 - 8:47AM
UK Regulatory
TIDMNEWCAP
Selskabsmeddelelse nr. 14 / 2021
25. november 2021
Newcap Holding A/S -- Periodemeddelelse 3. kvartal 2021
NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3.
kvartal 2021.
Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af
periodemeddelelser.
Udviklingen i koncernens aktiviteter
Efter frasalget af koncernens svenske forretningsaktiviteter i
2019 er NewCap koncernens virksomhed primært håndtering af de
indgåede earn out aftaler som en andel af de fremtidige indtægter
af de afhændede aktiviteter, primært af de afledte indtægter fra
kapital under forvaltning.
Fokus i 3. kvartal 2021 har været på håndtering og forberedelse
af den anlagte voldgiftssag om udnyttelse af option på førtidig
opgørelse og betaling af earn out vedrørende afledte indtægter fra
kapital under forvaltning.
Status voldgiftssag om førtidig opgørelse og betaling af earn
out
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 9 / 2021 af 30. juni 2021,
samt som omtalt i halvårsrapport pr. 30. juni 2021, offentliggjort
ved selskabsmeddelelse nr. 12 / 2021 -- 27. august 2021, har NewCap
Holding A/S indledt voldgiftssag mod modpart i earn out aftale om
kapitalforvaltningsaktiviteter om en førtidig opgørelse og
betaling.
Voldgiftsretten er nu sammensat og tidsplan er fastsat, og der
forventes nu en afgørelse i maj 2022. Udfaldet af voldgiftssagen er
fortsat forbundet med usikkerhed. For en nærmere beskrivelse af
voldgiftssagen og mulige udfald henvises der til omtalen i
halvårsrapporten pr. 30. juni 2021, side 5.
Udvikling i tilgodehavende earn out fra salg af virksomheder -
Kapitalforvaltning
Såfremt der ikke opnås medhold i den indledte voldgiftssag om
førtidig opgørelse og betaling af aftale om earn out, forventes den
indgåede aftale at fortsætte uændret.
Den omhandlede aftale om earn out er baseret på en andel af
indtægter fra kapitalforvaltning. Markedsværdien af den
bagvedliggende kapital under forvaltning, hvoraf der modtages en
andel af afledte indtægter udgør pr. 30. september 2021, ca. SEK
9,4 mia., mod ca. SEK 9,5 mia. pr. 30. juni 2021.
Faldet i 3. kvartal på ca. SEK 0,1 mia. er i tråd med
forventningerne hertil, herunder er markedsudviklingen i tråd med
den generelle markedsudvikling i 3 kvartal 2021, og den samlede
udvikling er i øvrigt i tråd med de langsigtede forventninger. Der
henvises til koncernens halvårsrapport pr. 30. juni 2021 for en
nærmere beskrivelse heraf.
Ekstraordinær udlodning af udbytte
NewCap Holding A/S gennemførte pr. 27. august 2021 som oplyst
ved selskabsmeddelelse nr. 13 / 2021 en ekstraordinær udbetaling af
udbytte på DKK 0,25 pr. aktie, i alt ca. DKK 31,5 mio.
Øvrige forhold
Koncernens øvrige udvikling i 3. kvartal 2021, herunder
forventningerne til koncernens indtjening, der senest er omtalt i
forbindelse med offentliggørelse af selskabets halvårsrapport pr.
30. juni 2021, er i tråd med de stillede forventninger.
Med venlig hilsen
NewCap Holding A/S
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: +45 2370 5885
Email: info@newcap.dk
Vedhæftet fil
-- Selskabsmeddelelse 14 2021
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/23c3c24d-e9e3-4ed8-afd1-cd3da98917c5
(END) Dow Jones Newswires
November 25, 2021 08:47 ET (13:47 GMT)
Copyright (c) 2021 Dow Jones & Company, Inc.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Oct 2024 to Nov 2024
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Nov 2023 to Nov 2024