Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S ("Blue Vision"), den 10. februar 2023
February 10 2023 - 8:15AM
Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S ("Blue
Vision"), den 10. februar 2023
Årets meddelelse nr.: 12
Den 10. februar 2023 kl. 14.00 blev der afholdt
ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision med følgende
dagsorden:
- Præsentation af dirigent
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag om sammenlægning af aktieklasser
- Forslag om ændring af Blue Visions navn
- Forslag om valg af revisor
På generalforsamlingen blev følgende
beslutninger vedtaget:
Dagsordenens pkt. 2a:
Bestyrelsens forslag om sammenlægning af
aktieklasserne og dertilhørende vedtægtsændringer for at
reflektere, at selskabet efter sammenlægningen kun har én
aktieklasse, blev vedtaget.
På baggrund af Selskabets allokering af
fondsandele den 25. januar 2023, hvor Selskabets aktiekapital blev
forhøjet fra DKK 22.189.810 til DKK 44.379.620, udgør Selskabets
aktiekapital efter vedtagelse af forslaget under nævnte dagsorden
nominelt DKK 44.379.620 fordelt på 44.379.620 aktier á DKK 1 hver.
De konverterede B-aktier forventes optaget til handel og
notering på Nasdaq Copenhagen omkring den 22. februar
2023.
Dagsordenens punkt 2b:
Bestyrelsens forslag om at ændre selskabets navn
til Pharma Equity Group A/S blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 2c:
Bestyrelsens forslag om valg af ny revisor blev
vedtaget. Selskabets nye revisor er herefter BDO Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 20222670).
Selskabets opdaterede vedtægter er tilgængelige
på selskabets hjemmeside og ændringer som følge af ovenstående
forventes registreret hos Erhvervsstyrelsen dags dato.
Efter generalforsamlingen afholdes investormøde.
Yderligere informationer samt præsentation findes på selskabets
hjemmeside.
Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes
venligst rettet til direktør Peter Ole Jensen på e-mailadressen:
poj@bluevision.dk.
Med venlig hilsen
Blue Vision A/S
På bestyrelsens vegne
Pharma Equity Group A/s (LSE:0REU)
Historical Stock Chart
From Jun 2024 to Jul 2024
Pharma Equity Group A/s (LSE:0REU)
Historical Stock Chart
From Jul 2023 to Jul 2024