Meddelelse om Investeringsforeningen SEBinvests deltagelse i forligsaftale i OW Bunker A/S - ansvarssagen
July 01 2024 - 9:42AM
Meddelelse om Investeringsforeningen SEBinvests deltagelse i
forligsaftale i OW Bunker A/S - ansvarssagen
Investeringsforeningen SEBinvest, afdeling
Danske Aktier AKL med andelsklasserne AKL Danske Aktier P (ISIN
DK0010260629) og AKL Danske Aktier I (ISIN DK0060811859) og
afdeling Danske Aktier Akkumulerende AKL med andelsklasserne AKL
Danske Aktier Akkumulerende P (ISIN DK0060059186 ) og AKL Danske
Aktier Akkumulerende I (ISIN DK0060812238) har tiltrådt
forligsaftale indgået mellem OW Bunker A/S og de 25 institutionelle
investorer, som har anlagt retssager med krav om erstatning for tab
lidt i forbindelse med OW Bunker A/S’ konkurs i november 2014.
Sagerne er anlagt med påstand om OW Bunker A/S’
manglende overholdelse af oplysningskravene i prospektet udstedt i
forbindelse med denne virksomheds børsintroduktion (IPO), samt
påstand om manglende overholdelse af oplysningskravene i tiden op
til virksomhedens konkurs.
Tidspunktet for forligsbeløbenes udlodning til
investorerne (herunder afdeling Danske Aktier AKL og Danske Aktier
Akkumulerende AKL) samt den endelige, eksakte størrelse på den
enkelte investors forligsbeløb inkl. omkostninger, kan ikke
fastlægges endeligt på nuværende tidspunkt, idet dette bl.a.
afhænger af Østre Landsret godkendelse af et samtidigt indgået
forlig i en række private investorers gruppesøgsmål om
prospektansvar vedr. OW Bunker A/S.
Der vil blive offentliggjort ny meddelelse om
forligsbeløbets størrelse og forventede udbetaling til afdeling
Danske Aktier AKL og Danske Aktier Akkumulerende AKL, når dette er
endeligt fastlagt.
Med venlig hilsen Investeringsforeningen
SEBinvest
v/Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S
- 2024_07_01_IFSEBinvest_
Meddelelse_om_deltagelse_i_forligsaftale_i_OW_Bunker_AS_ansvarssagen